Private og offentlige virksomheder af en vis størrelse er blevet pålagt et lovpligtigt energisyn hvert 4. år. Det svarer til, at Danmarks 400-500 største virksomheder skal gennemføre energisyn.
I praksis betyder det, at du skal få udarbejdet en rapport over, hvordan virksomhedens samlede energiforbrug fordeler sig på en række aktiviteter og områder. Rapporten skal blandt andet indeholde beskrivelse af forbruget fordelt på virksomhedens tekniske installationer, den interne og eksterne transport som eksempelvis bilpark, processer, produktionsudstyr og bygningsmassens energiforbrug.
Det hele skal være baseret på faktiske målinger. Det er et stort og omfattende stykke arbejde. Men når nu arbejdet alligevel skal gøres, hvorfor så ikke lade os yde en lille, ekstra indsats mod at du til gengæld får et stort, ekstra afkast?
Fordelene ved et Energisyn:Mens vi gennemfører energisynet, identificerer vi de områder, hvor virksomheden kan minimere sine energiomkostninger mest muligt. Vi udarbejder en oversigt med optimeringstiltag og tilhørende vurdering af hver enkelt investering. Derefter kan du arbejde videre selv eller lade os hjælpe dig med at føre tiltagene ud i livet, så du opnår de forventede besparelser.
Kontakt vores rådgivere på kundeservice@scanenergi.dk eller ring til vores kundeservice på 9992 9099.
Hvis du vil læse mere om Energisyn, har vi samlet lidt inspiration sammen her: