Undervisning på efterskoler

Få fokus på energiforbrug og miljø og se en mindre energiregning

Få et færdiglavet undervisningskoncept, der engagerer hele skolen og sikrer jer besparelser på energiregningen.

Adfærdsændringer giver nedsat forbrug

I modsætning til mange andre uddannelsesinstitutioner og liberale erhverv har I konstant ”kunder i butikken”. Døgnet rundt bruges der energi, og der stilles krav til indeklima og komfort. Det konstante pres på forbruget giver jer dog en unik mulighed for virkelig at rykke ved energiforbruget.

I ved om nogen, at det ikke er bygningerne, der bruger energi, men mennesker. Der er selvfølgelig en masse teknisk I kan gøre: styring af lyset, trykknapper på brusere, osv. Men hvad med at tage fat på adfærden generelt?

Det er vores erfaring, at man ofte ser 10 % besparelser på energiforbruget alene ved adfærdsændringer. Og den bedste vej til adfærdsændringer på jeres skole er ved at inddrage det som en del af læringen, hvor elevernes og lærernes eget nærmiljø inddrages i undervisningen. Det er altså uden at have brugt en krone på tekniske løsninger!

Derfor har vi udviklet et undervisningskoncept, der netop tager fat om adfærden baseret på forståelsen for energi, forbrug og miljø. Selve forløbet er beskrevet herunder.

Efterskoleundervisning energiforbrug3

Færdiglavet undervisningskoncept

I får et færdiglavet undervisningskoncept, der er tilrettelagt, så det passer til et 3-måneders forløb. I får besøg af en energirådgiver, der sammen med en tekniker gennemgår skolen og får registreret jeres nuværende forbrug.

Derefter vil en rådgiver starte undervisningsforløbet op med fire lektioner, der har fokus på energi, forbrug og ikke mindst hvordan energi produceres. Derefter overtager I undervisningen baseret på det materiale, vi udleverer til jer. Det vil være muligt at bruge det i flere forskellige sammenhænge og fag.

Afslutningsvis vil rådgiveren komme tilbage og samle op på forløbet sammen med elever og lærere. Målet med undervisningen er at gøre såvel lærere som elever mere bevidste om deres omgivelser og deres energiforbrug samt naturligvis en større bevidsthed omkring miljøet.

Pris for et forløb som beskrevet herover: 21.000,- ex moms.

Kontakt

Kontakt os via formularen her, hvis du gerne vil vide mere om vores undervisningsforløb. Du kan også blot ringe direkte til vores Kundeservice (9992 9099), der straks vil stille dig videre til en af vores medarbejdere.