Vestjylland forsikring

VESTJYLLAND FORSIKRING

ENERGIRÅDGIVNING OPTIMERER VENTILATIONEN

I tre velholdte gamle bygninger på hovedgaden i Videbæk, har Vestjylland Forsikring hjemme. Gennem mere end 175 år har selskabet solgt forsikringer til kunder i det midt- og vestjyske – de sidste mange år fra deres nuværende charmerende domicil. I foråret 2019 fik de dog mistanke om, at der var noget galt med ventilationen.

Et ventilationsanlæg er vigtig for indeklimaet, men hvis det ikke kører optimalt, kan det blive en omkostningsfuld affære. Det oplevede Vestjylland Forsikring på tætteste hold.

Spring i forbrug vakte mistanke

Michael Haunstrup er økonomidirektør i Vestjylland Forsikring og er derudover også involveret i ejendommens drift og ejendomsadministrationen. Han fortæller: ”Vi holder til i tre gamle bygninger, og vi havde en fornemmelse af, at de enkelte ventilationsanlæg på en eller anden måde modarbejdede hinanden og brugte for meget energi. ”

Da regningen kom i slutningen af 2018, kunne Michael nemlig konstatere, at der var sket et væsentlig spring i forbruget. Et spring og en stigning som fortsatte ind i 2019. Før Michael nåede at tage action på udfordringen med ventilationsanlægget, blev han kontaktet af Scanenergi.

God dialog

”Jeg blev kontaktet af en rådgiver ift. at lave en elaftale. Vi havde en god dialog, hvor han bl.a. fortalte, at vi kunne få tilskud til et energioptimeringsprojekt,” fortæller Michael, som syntes, det hele lød interessant.

Vestjylland Forsikring indgik herefter en aftale om et energioptimeringsprojekt på 15 timer, med Kasper Holmgård som energirådgiver.

De rette målinger gav pote

Michael havde som sagt selv en klar idé om, at der var noget galt med indstillingen af ventilationsanlæggene, så det var naturligt for Kasper at starte sine undersøgelser her. Han monterede en række målere på hvert enkelt anlæg for at kunne kortlægge forbruget nøjagtigt.

Det viste sig, at Michaels mistanke var begrundet: Anlæggene var indstillet forkert; de havde lav last, når der var folk i bygningen, og høj last, når alle tog hjem. Samtidig var der et par ventiler, som stod åbne.

Kasper gennemgik også bygningerne ift. hvor stort et luftskifte, der var nødvendigt og belysning/udskiftning til LED.

Fra ord til handling

En ting er at vide, hvad man skal gøre for at optimere sit energiforbrug – noget andet er at handle på det. Men for Michael var der ikke langt fra Kaspers endelige dokumentation til handling: ”Vi har et godt samarbejde med vores leverandør, som servicerer anlæggene. De brugte rapporten fra Scanenergi som grundlag for at lave de pågældende justeringer.”

Justeringerne gav en samlet besparelse på ca. 35.000 kr. årligt på fjernvarme og el.

En varm anbefaling

Hos Vestjylland Forsikring går de op i relationen med kunderne. De er 100 % ejet af kunderne – og de sidste to år er selskabet i en EPSI-undersøgelse kåret som det forsikringsselskab, danskerne er mest tilfredse med. Derfor betyder det også meget, at det er den personlige kontakt, Michael fremhæver:

”Det har været en rigtig god oplevelse at samarbejde med Kasper. Han har været god til at fortælle om processen. Vi fortalte om vores problem – og han satte målere på systemerne og kom løbende med tilbagemeldinger. Vi havde stor tillid til ham fra start.”

Forløbet har været så positivt, at Michael afslutningsvis anbefaler andre at gøre noget lignende: ”Det har været et super godt forløb, og jeg kan kun anbefale andre at gøre noget tilsvarende. Specielt fordi vi med det samme kunne konstatere, at der var lavthængende frugter, vi straks kunne handle på. Og så var det rart med nogen der har forstand på at lave denne type business cases med den rette dokumentation; det gav os en endnu bedre dialog med vores leverandører.”

Vil du også have besøg af Kasper eller en vores andre energirådgivere? Kontakt os og få aftalt dit personlige møde.

Kontakt os

..hvis du har spørgsmål til casen eller vil høre mere om, hvad vi kan.

get in touch
New Call-to-action