Saybolt

Specialister inden for analyse og kontrol af olie

Saybolt

Identificerer besparelser for 210.000 DK

Saybolt Danmark A/S ligger i industrihavneområdet på Amager, hvorfra man i virksomhedens laboratorium løser analyseopgaver for bl.a. større olie- og kemikalieselskaber. Den danske afdeling af virksomheden er etableret i 1984, men først da Scanenergi kom på banen, opdagede man, hvilke potentielle energibesparelser, der var.

Udnytter overskudsvarmen

En screening viste eks. at inspektionsservicevirksomheden kan spare omkring 210.000 kr. om året ved at optimere ventilationssystemet og arbejde med varmgenvinding. Der var nemlig et stort uudnyttet potentiale i varmen fra den luft, der døgnet rundt blæses ud af laboratoriets fire stinkskabe.

Direktør Peter Munksgaard fortæller, at Scanenergi under deres gennemgang af Saybolt har spottet flere potentielle besparelser, som de ikke selv har været opmærksomme på.

”Vi har fået en super rådgivning, og Scanenergi har i det hele taget været meget kompetente,” siger han og fremhæver netop den anbefaling, der handler om at udskifte virksomhedens ventilationsanlæg med en anden type.

Grønnere profil og 70 % besparelse på varme

”Med det nye anlæg vil vi kunne udnytte varmen fra den luft, der hele tiden blæses ud fra vores fire stinkskabe, og dermed sparer vi 70 procent af vores varmeforbrug,” siger Peter Munksgaard og tilføjer, at den omfattende investering allerede er tjent hjem på godt fire år.

Foruden den betydelige økonomiske besparelse vil det nye anlæg give Saybolt en anden vigtig gevinst. Peter Munksgaard fortæller således, at udskiftningen vil reducere virksomhedens årlige CO2-udledning med 77 tons og dermed bidrage væsentligt til at give Saybolt en grønnere profil.

Kontakt os

..hvis du har spørgsmål til casen eller vil høre mere om, hvad vi kan.

Kontakt os her
New Call-to-action