Museum Jorn

Museum Jorn

Ny ventilation sikrer markant lavere energiregning

Bygningerne, der i dag huser Museum Jorn, har eksisteret siden 1982 (med en tilbygning i 1998). Her hyldes en af Danmarks helt store kunstnere, der frem til sin død i 1973 skabte en lang række enestående og international berømte kunstværker indenfor såvel billedkunst som grafiske illustrationer og keramik.

Og det er den særegne kulturarv, man i dag arbejder for at bevare på museet i Silkeborg. Her sørger teknisk chef Brian Pedersen for, at bygningerne fungerer og holdes ved lige for såvel de besøgende som værkerne.

”Et museum stiller de højeste krav indenfor indeklima og belysning. Vi skal have løsninger, der er behagelige for vores gæster, og som samtidig er så skånsomme som muligt for vores kostbare værker,” fortæller han.

Energirapport som beslutningsgrundlag

At drive en kulturinstitution er sjældent en rentabel forretning. Hver investering skal derfor nøje overvejes.  Derfor tog Brian Pedersen fat i Scanenergi for at få udarbejdet en energirapport.

”Jeg havde allerede en fornemmelse for, hvor der måske kunne spares på energien, men det er godt at få eksterne øjne på samt ikke mindst få lavet de korrekte beregninger. Det ville give os et godt beslutningsgrundlag i forhold til om vi skulle gå i gang med projekterne eller ej.”

Museum Jorn fik udarbejdet en Prioriteringsliste, der, baseret på investeringen og mulige besparelser, fortæller, hvilke områder man bør satse på først. I tilfældet med Museum Jorn var der især en del at hente på ventilationen:

”Den var svær at kravle udenom,” fortæller Brian Pedersen om den rapport han modtog fra Scanenergi med forslag til forbedringer. ”Da jeg fik den og så, at der på de forskellige løsningsforslag til ventilationen var tilbagebetalingstider på omkring et år, var der jo nærmest ikke noget at diskutere.”

Det var derfor også med faste skridt, at han gik til museumsdirektøren, der da også hurtigt gav tilladelse til at få sat gang i tiltagene.

Næste tiltag: udskiftning af belysningen til LED

Museum Jorn kan nu se frem til en årlig besparelse på ca. 200.000 kWh, der kommer til at give lidt mere luft i budgettet. Det giver mulighed for se på nogle af de andre tiltag i rapporten. Og et af dem er udskiftning af belysningen til LED. Men da et museum som Museum Jorn stiller større krav til belysningen end eks. en lagerhal gør, er der ofte noget længere tilbagebetalingstid:

”Det er nogle lidt dyre lamper, vi skal bruge, hvorfor vi tager det i puljer. Men det er klart, at med de store besparelser, vi har opnået på ventilationen, så er der jo lidt ekstra penge i kassen til også at få skiftet belysningen," fortæller Brian Pedersen.

"Scanenergi holder mig til ilden"

Omkring samarbejdet med Scanenergi har Brian Pedersen kun roser tilovers. Det til trods for en vis skepsis fra starten:

"Jeg kom fra en lidt dårlig oplevelse med et andet selskab, hvorfor der fra starten var lidt skepsis fra min side. Men jeg må sige, at jeg har fået manet den til jorden! Jeg har haft en super god dialog med Kasper (energirådgiveren fra Scanenergi), der bare har udvist god forståelse men samtidig også sørget for at holde mig til ilden, så vi kom i mål med tingene,” fortæller Brian Pedersen om opgaven med at få udarbejdet Prioriteringslisten samt realiseret projektet.

Museum Jorn er et godt eksempel på, at man med de rette beregninger i hånden, kan komme langt med energiforbedringerne - selv når det skal være af højeste kvalitet. Men for at nå fra rapport til kontante besparelser er det vigtigt at holde hjulene i gang og nå i mål. Ellers er rapporten intet værd.


Husk tilskuddet

Ved store energibesparende projekter, som det ved Museum Jorn, kan en stor del af finansieringen være i form at 'tilskud'. Det tilskud er en kontant udbetaling af de energibesparelser, som projekter vil opnå i forbindelse med en realisering.

Læs mere om hvad salg af energibesparelser og tilskud er og hent evt. vores guide til tilskud herunder.

Guide til energitilskud fra Scanenergi

Kontakt os

..hvis du har spørgsmål til casen eller vil høre mere om, hvad vi kan.

Kontakt os her
New Call-to-action