Farhan Azmat

Effekten af efterisolering af hulmuren kan allerede mærkes

Farhan Azmat

Effekten af efterisolering af hulmuren kan allerede mærkes

Familie på syv udnytter varmen fra deres naturgaskedel bedre efter besøg af Energirådgiver Jens Kristensen fra HusetsEnergi.

Farhan Azmat på Roskildevej i Ringsted tog imod et energitjek af Jens Kristensen fra HusetsEnergi for at få kigget på familiens energiforbrug. ”Inden vi havde besøg af Jens, var vores energiforbrug ret højt, men efter besøget har vi gjort forskellige tiltag for at nedsætte det”, fortæller Farhan.

Familien har fået skiftet nogle almindelige pærer til LED pærer: ”Foreløbigt har jeg skiftet nogle lysrør på 1. sal og senere skifter jeg pærerne i børneværelserne også”, fortæller Farhan. Udover pærerne er 16 meter rør blevet isoleret: ”Jeg har selv købt og påsat isoleringen omkring rørene efter anbefaling fra Jens. Alt i alt var jeg rigtig godt tilfreds med besøget fra Jens. Han er kommet med nogle virkelig gode forslag til os, og vi har nydt godt af hans viden og anbefalinger”, fortæller Farhan videre.

Det største tiltag er dog isolering af den tomme hulmur, hvor familien har fået isoleret med papiruld: ”Vi havde håndværkeren på besøg en hel dag, hvor han blæste papiruld ind i hulmuren, og vi kan allerede mærke effekten, vores hus er varmere nu, end det var tidligere og det er rigtigt dejligt”, fortæller Farhan.

Familien har betalt ca. 11.500 kr. inkl. arbejdsløn for indblæsningen af papirulden, og ifølge Jens’ beregninger er denne udgift tilbagebetalt indenfor tre år.

Kontakt os

..hvis du har spørgsmål til casen eller vil høre mere om, hvad vi kan.

Kontakt os her
New Call-to-action