Ordforklaring til markedsorientering
Prognoser for nedbør og temperatur
ECMRF/ECMWF eller ECM er en forkortelse for European Center for Medium Range Forecast. Modellen bliver kørt to gange om dage på baggrund af data kl. 00:00 og 12:00. ECM har en opløsning på 40 km, hvilket blot betyder, at der er 40 km imellem de målepunkter, hvorfra data hjemtages. ECM kigger 10 dage ud i fremtiden og har en tidsmæssig opløsning på seks timer.
GFS er en amerikansk model. Modellen bliver kørt fire gange om dagen og samler således data op fire gange om dagen. Opløsningen i GFS-modellen er noget anderledes end ECM-modellen. Opløsningen de første 84 timer af prognosen er 50 km, de næste 96 timer er den 80 km og de sidste 204 timer er den 200 km. Dermed forecaster GFS 16 dage ud i fremtiden til forskel for ECM. Opløsningen i GFS betyder samtidig, at den tit er mere ekstrem end ECM, idet GFS ikke medtager relevant information for de mellemliggende målepunkter, ligesom ECM gør. Dette gør samtidig også GFS mere usikker.
Ensemble-teknikken er baseret på en statistisk lov. Teknikken går ud på at ændre en smule i data fra modellens målepunkter - altså de observerede værdier - og derefter se, hvad modellen så giver. Dette gentager man så et vist antal gange. Gennemsnittet af alle gentagelserne kalder man så for Ensemble-kørslen. Man kan altså betegne Ensemble-teknikken som en slags følsomhedsanalyse. Ensemble bliver både lavet for GFS- og for ECM-modellen.
Prognoser for vind
ECM-modellen kommer også med bud på, hvor meget vinden kommer til at blæse.
HIRLAM eller High Resolution Limited Area Model er en model, som lidt færre lande bruger end ECMRF. Opløsningen i HIRLAM er betydeligt bedre end ECM-modellens, og derfor er HIRLAM ofte meget bedre til fx at forudsige vind, idet netop vindproduktion er meget er afhængig af præcist, hvor det kommer til at blæse. Opløsningen i HIRLAM er enten 5 eller 15 km. Modellen leverer prognoser på for hver time de næste 60 timer. Prognoserne er punktestimater - fx kl. 15:00 - og altså ikke et udtryk for gennemsnitsvinden mellem kl. 15:00 og 16:00. Læs mere på DMI's hjemmeside http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/dmi-hirlam.htm
Ændringerne i vejrudsigterne fra dag til dag er beregnet, således at man kun sammenligner de antal dage, som begge vejrudsigter har inde. Se nedenstående forklaring: (Kilde: PointCarbon)
CO2-kvoter handles både som spot og forward. En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede en vis mængde CO2, og er derfor relevant for de store industrier og elproduktionsanlæg. Samtidig betaler forbrugeren en CO2-afgift på fx elregningen. Indledningsvis er kvoterne blevet tildelt i en vis mængde til hvert land jf. Kyoto-aftalen. Hvert lands regering har derefter taget en politisk beslutning om, hvem der skal have disse kvoter. I Danmark er der en del industrier og produktionsanlæg, som er kommet i overskud af kvoter og derfor gerne vil handle kvoter. Omvendt hvis man er kommet i underskud, skal man ud og købe for at forbrænde mere CO2.
Olie, gas og kulpriser er de væsentligste faktorer, der er med til at bestemme de termiske værkers marginal-omkostning. Meget af den danske elproduktion kommer fra termiske værker, som jo også leverer fjernvarme (deraf termisk).
Vandstanden i vandmagasinerne i Norge og Sverige har betydning for, om Norge og Sverige måske kan komme til at mangle effekt i fremtiden, idet vandmagasinerne er den metode, som man mest effektivt kan lagre el på i øjeblikket. Vi regner ofte vandstanden ud fra normalvandstanden, som er den fyldningsgrad, der i gennemsnit har været. Læs mere om vandmagasinerne i Markedsrapporten.
Forwards er en aftale om en fremtidig levering af en vare på en given pris. Forwarden kan enten være fysisk elle finansiel. Hvis den er finansiel, bliver man blot differenceafregnet overfor den pris, som bliver realiseret. Hvis man fx har købt på 100 kroner, og prisen bliver 110 kroner, får man altså en tier. Hvis leverancen er fysisk, modtager man den fysiske vare. Hvis man har købt 100 tons soyabønner til levering om en måned, vil man altså modtage 100 tons soyabønner. På det nordiske elmarked - Nord Pool - handler man dag - altså levering af strøm over hele dagen, uge, måned, kvartal og år. Dette handles altsammen finansielt, men kan kan også handle direkte med fx Elsam og få en fysisk leverance.
CFD eller Contract for Difference er en forward på differencen på prisen mellem to områder. Når man køber en CFD, har man altså købt en forward, der har reference til forskellen mellem fx DK1 (Vestdanmark) og Systemprisen (Nord Pool). Hvis man køber en systemkontrakt og en CFD på DK1 (Vestdanmark), har man altså købt en forward på DK1 (Vestdanmark).
Basemængde er et udtryk for levering af strøm hele dagen i alle timer.
Peakmængde er et udtryk for levering i spidsbelastningstimer på alle hverdage - også helligdage - mellem kl. 8:00 og kl. 20:00.
Kablerne mellem områderne betyder, at Norge, Sverige og Tyskland henholdsvis kan importere eller eksportere strøm til DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). I det nordiske område bliver prisen sat i forhold til den overføringskapacitet, som kablerne har. Såfremt et af kablerne ryger ud, har det en kraftigt prissættende effekt.
